Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Form søde marcipanfigurer til Halloween

DIY

by Panduro

Form søde marcipanfigurer til Halloween

Lav en uhyggeligt sød opstilling til halloween med marcipan og fondant. Lad børnene hjælpe til med at rulle kugler og ruller, som I bagefter kan forme til en mumie og en bande fluesvampe. Man skal lede længe efter et lækrere halloweenprojekt!

Form søde marcipanfigurer til Halloween

Sådan gør du

  • 1

    Drys flormelis på arbejdsoverfladen, så marcipanen ikke klistrer fast i underlaget.

  • 2

    Rul en kugle til mumiens hoved og en cylinder til kroppen i hvid marcipan. Tryk delene sammen.

  • 3

    Dyp en finger i lidt vand, og dup der, hvor øjnene skal sidde fast på hovedet. Tryk så sukkerøjnene fast der, hvor du har duppet med vand. Vandet får øjnene til at sidde bedre fast.

  • 4

    Rul hvid marcipan ud i et tyndt lag, og udskær lange, smalle strimler. Vikl strimlerne omkring mumien, og sæt dem om nødvendigt fast med lidt vand.

  • 5

    Form hatte til fluesvampe i rød marcipan og en lille krop i hvid marcipan. Tryk delene sammen. Rul så bittesmå, hvide kugler, som du flader ud og sætter på svampehattene. Sæt sukkerøjne på med lidt vand.

Flere krea-idéer
Trustpilot