Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav dine egne store juletræskugler

DIY

by Panduro

Lav dine egne store juletræskugler

Glæder du dig til at pynte juletræet med virkelig storslået juletræspynt? Lav dine egne store, luksuriøse juletræskugler med crepepair og styroporkugler. Crepepapir er smukt og giver en flot, velouragtig struktur, og det er fleksibelt på grund af den bølgede overflade. Med andre ord det perfekte materiale til flot julepynt.

Lav dine egne store juletræskugler

Sådan gør du

  • 1

    Glat et stykke crepepapir ud, og læg det omkring en styroporkugle. Tænk på, at papirets retning skal være lodret omkring omkredsen, så du kan trække papiret jævnt ud omkring kuglen. Sæt overlap fast med lidt lim.

  • 2

    Kugle 1 (oppefra): Klip 2 cm brede strimler i forskellige farver ud af crepepapir.

  • 3

    Klip tynde strimler op langs den ene langside af strimlerne. Pas på ikke at klippe for langt, men stop med at klippe nogle millimeter før du når den anden kant.

  • 4

    Lim frynsestrimlerne fast lidt ad gangen, så papiret følger kuglens runde form. Begynd med at lime den nederste frynsestrimmel fast, og lim derefter den næste fast et stykke ovenover. Bliv ved at lime frynsestrimlerne fast på samme måde, til du når toppen.

  • 5

    Kugle 2: Klip 6 cm brede strimler i forskellige farver ud af crepepapir. Lim strimlerne fast omkring hele omkredsen parallelt med hinanden.

  • 6

    Kugle 3: Klip to 2 cm brede strimler ud. Fold hver strimmel på langs, og klip frynser på samme måde som i trin 3. Når du derefter folder strimlerne ud, har du frynser langs begge langsider. Lim den ene strimmel fast omkring kuglens omkreds lidt ad gangen. Lim et stykke satinbånd fast midt på strimlen mellem frynserne. Lim derefter den anden papirstrimmel fast på samme måde i den anden retning med satinbånd mellem frynserne.

  • 7

    Kugle 4: Klip en frynsestrimmel på samme måde som til kugle 1. Lim frynsestrimlen fast lidt ad gangen i et bølgende mønster. Lim derefter stykker af et satinbånd fast ned mod frynsestrimlen. Afslut med at lime glitterstjerner fast som dekoration.

  • 8

    Kugle 5: Klip en cirka 1,5 cm bred strimmel ud af gyldent crepepapir. Lim strimlen fast lidt ad gangen i hele kuglens omkreds.

  • 9

    Sæt et stykke satinbånd fast i toppen af hver juletræskugle med en knappenål.

Flere krea-idéer
Trustpilot