Byd efteråret velkommen med en dørkrans i en mørk, elegant farveskala. Med sprødt crêpepapir kan du få naturtro blade og blomster, som holder længe. Følg trinene nedenfor for at lave din egen krans af crêpepapir. Du kan også læse mere om, hvordan du laver papirblomster, i Hobbyguiden – Lav smukke blomster af crepepapir.
Klip strimler i sort crêpepapir, og vikl dem rundt om en flamingokrans, så den bliver dækket. Lim enderne fast.
Vikl en blomstertråd rundt om kransen, og lav en løkke, som du kan bruge til ophæng senere.
Klip spidse blade ud i sort og brunt crêpepapir, og lim dem fast overlappende på kransen. Klip også lange, smalle blade ud og lim fast hist og her.
Klip kronblade til blomsterne ud i valgfrit crepepapir.
Fold nogle støvdragere på midten, og læg dem foldet rundt om en blomstertråd et par centimeter nede ad tråden. Fold den korte ende af blomstertråden ned og vikl den fast, så støvdragerne sidder øverst. Dup lidt lim øverst på blomstertråden, så støvdragerne holdes på plads.
Klip en strimmel crêpepapir på ca. 3 x 10 cm. Klip tynde frynser langs den ene langside af strimlen, og lad cirka 1 cm være fri langs den anden langside. Lim derefter strimlen fast rundt om støvdragerne.
Lim kronbladene fast overlappende rundt om pistillerne.
Fastgør blomsterne langs kransens nederste kant.