Lav en stor, sjov vindmølle som dekoration til fest eller måske et børneværelse. Den vindmølle, vi har lavet, er kun beregnet til dekoration og kan ikke dreje rigtigt rundt. Til dette projekt skal du også bruge et metallåg, for eksempel fra et glas og en lidt større pind, som du kan finde i et byggemarked.
Klip det store gammelrosa kartonpapir ud til et kvadrat. Marker kvadratets midte med en blyant, og tegn en cirkel omkring midtermarkeringen med en diameter på 8 cm.
Klip en afrundet bue ud fra hvert hjørne ind til cirklen.
Fold enderne ind mod midten, og lim dem fast, så de overlapper hinanden.
Klip 3 cirkler med en diameter på 8 cm i lys rosa crepepapir. Klip frynser op langs cirklernes kanter.
Klip 2 cirkler til med en diameter på 8 cm i rosa kartonpapir. Klip frynser langs den ene cirkels kanter. Rul frynserne omkring en pen, så de bøjes lidt ind mod midten.
Lim den flade, rosa kartoncirkel fast midt på snurren. Lim derefter crepepapircirklerne fast ovenpå og til sidst den rosa frynsede kartoncirkel.
Træk en grøn piberenser igennem en trækugle flere gange, og lim den fast i midten af den frynsede kartoncirkel.
Mal rundstaven grøn, og lad den tørre.
Genbrug et metallåg fra et glas eller lignende, og lav et lille hul i midten ved hjælp af en syl. Sæt et stykke metaltråd omkring rundstaven i den ene ende og gennem hullet i metallåget. Sno metaltråden godt fast, så låget sidder godt fast i pinden.
Lim til sidst vindmøllen fast på metallåget.