Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu tager det 5-8 hverdage pga. status på lager.
Lav papirblomster til håret

DIY

by Panduro

Lav papirblomster til håret

Lav blomstrende håraccessories til sommerens fester af kruset crepepapir! Med blomster af papir behøver du aldrig mere være bekymret for, om kransen visner, inden festen er slut. Vi har limet vores store crepeblomst fast på et hårspænde, så du nemt kan sætte den i håret. Du kan naturligvis også sætte flere papirblomster omkring en ring af metal, hvis du vil lave en flot sommerkrans.

Lav papirblomster til håret

Sådan gør du

  • 1

    Klip et stykke gult og hvidt crepepapir ud i en størrelse på 5 x 5 cm. Fold papirstykket over en hvid vatkugle på en metaltråd. Vikl en tynd blomstertråd under kuglen for at holde papiret fast. Sno så kuglens metaltråd sammen med den ene ende af en 20 cm lang, grøn blomstertråd, så du får en lang stilk. Dæk stilken med blomstertape. Tegn hvide kryds oppe på det gule crepepapir, som dækker kuglen.

  • 2

    Klip et stykke af hhv. hvidt og gult crepepapir ud i størrelsen 5 x 15 cm. Lim papirstykkerne sammen, og lad dem tørre. Sæt dobbeltklæbende tape på den ene langside af det sammenlimede papir. Klip ca. 3 mm smalle frynser langs den anden langside ned til tapen. Rul hver frynse mellem fingrene, så de formes til tynde, krøllede støvdragere. Sæt tapen omkring undersiden af kuglen på blomstertråden, så støvdragerne stikker op rundt omkring. Dup lim på støvdragernes spidser, og dyp dem i transparente rocaillesperler. Nu er midten af blomsten klar.

  • 3

    Klip 8 store, rundede blomsterblade ud af crepepapir, så du får formen som en valmue eller en pæon. Rul hvert blad sammen for sig, og fold det ud igen. Krøl bladene lidt sammen, og lim dem fast, så de går lidt ind over hinanden omkring undersiden af blomstens midte.

  • 4

    Lim blomsten fast på et hårspænde, hvis du vil kunne bruge den i håret.

Flere krea-idéer
Trustpilot