Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Polkastribet julekalender

DIY

by Panduro

Polkastribet julekalender

Lav en skøn julekalender fyldt med slik og overraskelser! Prøv dig frem med, hvordan sukkerstængerne skal se ud, og hvordan de forskellige dele skal placeres på minikommoden, inden du limer dem fast med en limpistol. Husk kun at lime de store vifter fast i den ene side, så kommoden kan åbnes og lukkes. Og så er det bare om at fylde skufferne med slik eller gaver, som rækker helt frem til juleaften!

Polkastribet julekalender

Sådan gør du

  • 1

    Sæt smal papirtape diagonalt med en tapebreddes mellemrum på minikommoden og tre rundstave i forskellig højde. Spray med rød maling. Når du tager tapen af, har du fået flotte polkastriber.

  • 2

    Spray halvdelen af skufferne røde. Nummerer skufferne fra 1 til 24 med rød og hvid Posca-pen.

  • 3

    Fold rødt og hvidt papir til vifter i forskellige størrelser. Fold papiret i længden. Klip eventuelt kanten med en mønstersaks og fold papiret ud igen. Fold som en harmonika fra kortside til kortside. Fold det øverste lag op til en vifte på begge sider af folden i midten, og lim dem sammen. Lav en rund vifte af to vifter, som du limer sammen.

  • 4

    Udstans eller klip cirkler ud af karton til de runde dekorationer. Klip kanterne med en mønstersaks for at få ekstra effekt. Lim runde vifter sammen med cirklerne og udstansede stjerner. Lim fast på stavene, så de ligner store slikkepinde.

  • 5

    Lim en stor rød og en lidt mindre hvid vifte oven på kommoden sammen med "slikkepindene".

  • 6

    Som en sidste finish sætter du et sødt, lille dyr oppe på kommoden. Lav en lille nissehue af et papirkræmmerhus, og lim den fast.

Flere krea-idéer
Trustpilot