Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Sådan sminker du dig som vampyr

DIY

by Panduro

Sådan sminker du dig som vampyr

Forvandl dig til blodtørstig vampyr til halloween! Lav en flot vampyrsminke med ansigtsfarve, kunstigt blod og hårspray. Fuldend derefter forvandlingen til et lyssky genfærd med blodrøde linser. Match halloweensminken med skjorte med blodstænk, vest og sort butterfly. Så er du klar til at forlade krypten! Når du bruger ansigtsfarve, skal du først bløde farvebrikken op med lidt vand på en pensel eller svamp. Se vores instruktionsvideo, og følg trinnene for at sminke et ulækkert halloweensår og lave en vampyrsminke.

Sådan sminker du dig som vampyr

Sådan gør du

  • 1

    Sæt de blodrøde linser i først, så undgår du at ødelægge sminken.

  • 2

    Sådan laver du et ækelt sår: Opvarm et stykke voks i hænderne, og form det. Pres voksen flad mod huden, og lav et snit med en spatel eller en lille, rundet kniv (pas på huden nedenunder). Læg foundation oven på voksen. Prøv at få nuancen så lig din egen hudfarve som muligt. Mal med sort ansigtsfarve i snittet og med rød og lilla ansigtsfarve i kanterne rundt om. Dryp geléblod ud, og dup det på rundt om såret.

  • 3

    Bland en rødlilla farve ved hjælp af rød, sort og lilla ansigtsfarve. Opløs farvebrikkerne med lidt vand på svampen først. Dup derefter den rødlilla farve ud som skygger under øjnene og på øjenlågene.

  • 4

    Mal buskede øjenbryn med sort tatoveringspen og hvid ansigtsfarve.

  • 5

    Dryp lidt kunstigt blod ved den ene mundvig.

  • 6

    Spray en af de forreste lokker af håret med hvid hårspray.

  • 7

    Mal tatoveringer op fra halsen og på armene med tatoveringspenne.

Flere krea-idéer
Trustpilot